Botox

Botox (Botulinum toxin)

Hvad er Botox?

Botox er et protein stof, som naturligt dannes af jord bakterier. Stoffet som bruges til injektion er oprenset for bakterier og virker ved at afslappe og hæmme den midlertidige funktion af muskelfibre i det område hvor det injiceres. Stoffet har gennem mange år været anvendt til sygdomsbehandling af spastiske muskler.

Hvad kan Botox bruges til? 

En yderlig fordel ved Botox er, at når man svækker nogle muskler bliver modsat-rettede muskler stærkere. Derved opstår et øjenbryns løft. Resultatet er at man ser mindre træt ud.
Rynker som fremkommer ved muskel bevægelse, kan behandles med Botox. Det kan anvendes til rynker i panden, ved øjnene, på hagen og halsen.

Kan Botox kombineres med andre behandlinger?

Da Botox afslapper musklen, glattes de mimiske rynker. Men hvis rynken ikke fjernes helt, kan det være en fordel efterfølgende at anvende vævsfylde f.eks. restylane for at få en yderlig effekt.

Hvordan virker Botox?

Når stoffet injiceres i en muskel, optages det i musklens aktiverende nerve. Stoffer hindre, at der kommer signaler frem til musklen fra hjernen, og derfor kan musklen ikke trække sig sammen. Effekten indtræder efter 3-10 dage og holder normalt op til 6 måneder. Holdbarheden vil øges med gentagne behandlinger.

Behandlingen

Der injiceres få dråber Botox i de muskler, hvor der ønskes effekt. Der er ikke behov for bedøvelse, og selve behandlingen tager kun få minutter. Der kan ses en let og kortvarig rødmen efter behandlingen.

Efter behandlingen

Efter behandling med Botox skal der mindst gå 8 dage, før man kan modtage anden form for behandling. Det skyldes at forekomsten af en hævelse i det behandlede område, kan flytte på Botox. Det kan give afslapning af andre muskler end tilsigtet.

Efter behandlingen er det vigtigt ikke at massere eller trykke på det behandlede område de første 4 timer.

Forventet resultat

Behandlingen giver ofte en god tydelig reduktion i de mimiske rynker. Effekten kan dog variere fra person til person. Der vil være nogle ganske få personer, hvor behandlingen ikke har effekt, formentlig fordi de har antistoffer, der neutraliserer stoffets effekt.

Effekten indtræder i løbet af 3-10 dage. Det kan i starten føles lidt mærkeligt, da man ikke har den samme styrke i musklen. Hos de fleste er effekten god i 3 måneder, herefter begynder man igen at kunne bruge musklen, og efter 6 måneder er der hos de fleste igen behov for behandling. Spændingshovedpine reduceres ofte ved behandling i panden.

Eventuelle bivirkninger og komplikationer

Ved behandling omkring øjnene kan der opstå tørhed, irritation og hævelse, samt evt. problemer med at lukke øjnene helt.De ovennævnte symptomer svinder efter en måneds tid. Der kan opstår et blåt mærke ved indstik eller der kan forekomme infektion.

Let hovedpine nogle få dage. Kortvarig influenza lignende symptomer.
Ved behandling af under ansigtet kan de mimiske muskler omkring munden lammes således at man ikke kan fløjte eller drikke med sugerør.

Ved behandlingen i panden kan der opstå tunge øjenlåg. Ved behandling ved munden kan der opstå let hængende mundvige og læber.

Ledsager

En ledsager er altid meget velkommen til at være tilstede under konsultationen og behandlingen.

Hvis det er første gang du skal have behandling med Botox, foreskriver loven at du skal have 2 dages betænkningstid efter forundersøgelsen, før du kan modtage  behandling.

Forundersøgelsen sker i samarbejde med vores hudlæge, mens selve behandlingen udføres af specialuddannet sygeplejerske.

book-tid
spoerg-sygeplejesken
924A7173